MUSIKDRAMATIK TRIOfabula

Musikdramatik. Instrumentalteater. Musikmime. Kirkeopera. Musikeventyr. Kulturhistorier, klassisk musik, kirkerum.

TRIOfabula er en idé og et koncept af Tine K. Skau. Tilbageblikket er comedia del arte, middelalderens passionsspil, den klassiske musiks hovedværker, Spike Jones., Kagels instrumentalteater. Den presente inspiration er folkemusik fra mange lande, kontemporær musik, absurd teater og elektro-akkustisk musik. TRIOfabula-forestillingerne har favnet/favner både duo-, trio- og kvartetsamarbejder. Gennem årene med mezzosopran Ingvil Bjåstad, baryton Rasmus Tofte, akkordeonspiller Lisa Balle, multiinstrumentalist Guy Moscoso, mezzosopran Kristine Eiler Ernst, Målefortælleteater/Anette Jahn, klarinettist Anja Præst Mikkelsen, harmonikaspiller Maren Hallberg, danser Christina Dyekjær/Det Fynske Dansekompagni, performer Fibbe Dahlslykke Sarboe, og ensembleleder Tine K. Skau. Men TRIOfabula startede med en trio. Deraf navnet.

Skramle & Blæsekonen er en duo udelukkende med fokus på historisk musik. Kai Stensgaard på rytmer og mig på blæs. Vi favner musik fra 1000 år – fra vikingetid til 1800tallet. Vi har 1 musikdramatisk forestilling på programmet: GYS & GRU i samarbejde med dragthistoriker & formidler fra Koldinghus, Annette Herbst.

Jeg har altid faglige sparringspartnere på forestillingerne: Dramaturger, teologer, historikere, sognepræster, skuespillere, mimere, klovne….

Forestillingerne bliver brugt til familie-aftener, prædikenled i gudstjenesten, børnegudstjenester, familiegudstjenester, spaghettigudstjenester, dåbstræf, jubilæum og fødselsdags-fejringer, indledning eller afslutning på konfirmand og minikonfirmand-forløb, kirketeater-dage, juleafslutninger, Halloween, Fastelavn, børneklub-arrangementer, underholdning på middelalderevents.

Generel vejledning vedr. aldersgrænser:

0-10 år: NOAHS ARK, ENGLE

0-3år, 3-6år, 0.-4.klasse: HÅB, DÅB & HELLIGÅND

0.-5.klasse: GYS & GRU

0-100år: ÆBLET

0 -100 år: ET BARN ER FØDT

Familiearrangementer: Samtlige forestillinger

Tryk på forestillingen og få syn for sagn: