MUSIKGUDSTJENESTER
Flauti Con Amore har deltaget i mange musikgudstjenester, og har stor erfaring i at omsætte ideer til form og indhold. Alle kirkens højtider er repræsenterede i vores repertoire. Vi spiller naturligvis alle salmerne også.
Solo-musiker – jeg har gennem årene udviklet et stort repertoire til brug for musikgudstjenester. Præ og post – såvel som akkompagneret musik som solostykker. Jeg har overstemmer til salmerne og ideer til klangmuligheder med andre blæseinstrumenter. Jeg har også udviklet et specielt, udelukkende blæserbåret koncept til plejehjemsgudstjenester.
Stille- og meditationsgudstjenester har jeg været en engageret deltager i siden konceptet dukkede op i de danske kirker. Nogen gange akkompagnerer jeg ikke alene salmer og spiller præ og post, så er synge/klangskåle og RAWdrums en ledsagelse til bønner, meditation og stilletid. De tibetanske klangskåle har jeg erfaring med at bruge igennem mere end 20 år. De er en del af mine musikdramatiske forestillinger, og i høj grad en samlende klang i meditationsgudstjenesterne. De bærer en særlig stilhed med sig, der forstærker gudstjenestens karakter.