PÅSKEPASSIONEN

SIDSTE SÆSON: 2018. Forestillingen har været på landevejen siden 2004 og afløses af ExpandingCanvas PÅSKEEVANGELIET  fra og med sæson 2019.

Der er påskefest i Jerusalem. Det jødiske folk møder den nye profet Jesus med begejstring. Han er helbreder, han er budbringer om et nyt Gudsrige, og hans tilstedeværelse i Jerusalems gader bliver et triumftog. Alle taler om Jesus og fortæller hinanden historier om hans liv. Hvem er hans venner? Hvor kommer han fra? Hvad er det han vil? Rygterne svirrer om oprør mod romerne, opgør med præstestyret. “Dengang var han min… ingen skulle nogensinde gøre ham fortræd” – ordene er Jomfru Marias. Hun fortæller sin historie til en journalist og går i rette med Gud. Johannes, Jesu livsglade ven, glæder sig, undrer sig og fortvivler da Jesus intet gør for at værge sig mod den uundgåelige dødsdom. Mørket er uafvendeligt. I mørket bliver der tændt et lys.

De fleste kender beretningen om Jesu korsfæstelse, men i TRIOfabulas version får historien en ny dimension: Jesu liv og lidelseshistorie ses gennem 4 menneskers øjne : Jomfru Maria, disciplen Johannes samt to jødiske borgere i Jerusalem. Dramaet der fører til korsfæstelsen, fortælles i drama, mime, musik, lyd og ord. Påskens liturgiske farver er en del af den scenografiske helhed. Musikken er både citater fra J. S. Bachs oratorier, Händel, påske salmer, stemningslag og nykompositioner af Tine K. Skau: Johannes & Maria: Tine K. Skau, blokfløjter Spradebasse: Guy Moscoso, tenorsax, klarinet & tangenter Klog mand, engel & Jesus: mezzosopran Kristine Eiler Ernst.

PÅSKEPASSIONEN spiller i ugerne omkring Påske, for alle fra 9 år og er velegnet som såvel arrangement for minikonfirmander, konfirmander som familiearrangementer. Varighed ca. 45 minutter.

Pris kr. 8.800 + kørsel og evt. bro

BOOKING: Tine K. Skau 41461795 eller mail@tinekskau.dk