LING Ensemble
Kinesisk, irsk og så danske Carl Nielsen.
Patos og enkelhed. Ro og percusivt stormløb. Længsel og buldrende dansetrin.
Erhu, marimba & aluphone, blokfløjter & whistles.
Melodi, melodi, melodi.
Ensemblet bag den kinesiske erhu-spiller Jinyu Ling.
Den traditionelle kinesiske musik har titler, som fortæller om kærlighed og fascination af landskaber og natur. Musikken er beskrivende og drømmende, men også karakteristisk percussiv når det kommer til dansemelodierne.
Erhuen, den kinesiske violin, er et instrument, der med sit extreme legato- og glissandospil nærmest trækker lytteren ind i melodierne. Intet andet kinesisk instrument kan spænde en frase, binde længsel og forløsning som erhuen.
Kinesiske musikere kendes på deres tårnhøjt virtuose niveau – og Jinyu Ling er selvfølgelig ingen undtagelse. Jinyu Ling er uddannet fra Anhui og Nanjing University og blev allerede inden sin afsluttende examen ansat som professor på Anhui University. Senere fulgte et professorat på det prestigefyldte Shaoxing Universitet i Zhejiang.
Hun repræsenterer således det ypperste indenfor kinesisk musikformidling.
Den irske musik fortæller på samme måde om natur og kærlighed, blot er tonesproget anderledes.
Tine K. Skau på whistles og blokfløjter har arbejdet sig ind i den irske musik igennem mange år – både som fløjtenist i forskellige ensembler og ikke mindst som komponist. Melodiens svæv, swing, forsiringsteknik, harmoniske opbygning og allermest enkelheden. Vemodet og fandenivoldsk-heden er en aldrig svigtende inspiration. Trods en formel uddannelse som blokfløjtist er Tine K. Skaus kunstneriske løbebane centreret om alt andet end et traditionelt barok- eller renæsancerepertoire. Det performative: Musikdramatik, instrumentalteater og extrem klanglig nysgerrighed i andre genrer er blevet kernepunkter i hendes karriere.
Carl Nielsens melodier. De danske evergreens. Igen er det enkelheden der bærer melodien. Harmonierne er fra Carl Nielsens hånd oftest slet ikke enkle. Men med arrangementet i hænderne på marimba- og aluphonespiller Kai Stensgaard, så bliver det legende let og lyrisk. Kai Stensgaard er internationalt anderkendt marimbaspiller. Et karakteristika for hans karriere er den stadige kontakt til og turnevirksomhed med udenlandske musikere. Fascinationen af folkloremusik fra hele verden har udmøntet sig i et hav af forbindelser – og arrangementer. Det drager LING Ensemble i høj grad nytte af.
Kina, Irland og Carl Nielsen? Det er der ALDRIG nogen, der har bragt sammen før.
Kontakt Tine K. Skau, 41461795, mail@tinekskau.dk for yderligere info