Carl Michael Bellman har været fraværende på den danske koncertscene alt for længe, og vi – Den Danske Bellmankvartet – satte os tidligt i 2023 for, at præsentere den store svenske rokokodigter og musiker i et nyt koncertformat.
Bellman har årstallet 1740-1795 og er, med et nutidigt udtryk, en vaskeægte singer-songwriter, og vi har – med respekt for rokokoens lethed – givet musikken et radikalt nyt udtryk.
Allermest ved at lade en kvinde fortolke sangene, men også ved at spejle musikken i den svenske folkemusiktradition, i jazz og improvisationer – og i vores instrumentation: Kontrabas, vibrafon og blokfløjter.
Den svenske vise- og balladesanger Emelie Blomgren repræsenterer med sit repertoire og hele sin karriere den musiktradition, Bellman selv var rundet af.
At Blomgren vil være en del af Den Danske Bellmankvartet er et scoop og i sig selv garant for en stor  musikoplevelse.
Gråt Fader Berg, Glimmande Nymph, Fjariln Vingad ….vi glæder os til at sætte Bellman på det musikalske danmarkskort igen!

Emelie Blomgren, sang    Kai Stensgaard, vibrafon    Olav Gudnason, kontrabas    Tine K. Skau, blokfløjte

Honorar 12.000kr + transport

Den Danske Bellmankvartet