CHOKOLADEensemblet
Kræs for øregangen
Her er ensemblet ALLE vil have.
Koncerten der SKAL have en snackpause.
Musik, der DUFTER af vanille.
Chokoladefortælling, der smelter på tungen.
Programmet frister med en musikalsk fortolkning af La Céleste Praline fra Joanne Harris bestseller CHOKOLADE, erindringshistorien om Prinzenrollen, eksotisk musikalske smagsnuancer fra de varme lande, en veltempereret fynsk chokoladecocktail – alt sammen serveret med chokoladefakta, der er mindst 80% sandfærdige.
Publikum skal også møde musik fra det eksotiske kakaobønneland indonesien, høre om chokoladeproduktion akkompagneret af mexicansk musik og være med på musikalske besøg der, hvor nogle af chokoladens smagsgivere kommer fra: Caribiens krydderiøer.
Musiksproget er “enkelt som et glas chokolade eller indviklet som hjertets veje. Bittert. Sødt. Levende.”(Joanne Harris, Chocolat 1999) – folk, verdensmusik, klassisk og egne værker.
CHOKOLADEensemblet:
Tine K. Skau, blokfløjter, basklarinet & monolog
Jesper Vinther Petersen, harmonika
Kai Stensgaard, vibrafon, steeldrum, RAVdrum
Honorar 11.500kr + transport
Booking foregår gennem mig: Tine K. Skau, 4146 1795, mail@tinekskau.dk